Fra University College Sjælland:
Udskoling
Nye læremidler til udskolingen, som du kan reservere i ét eksemplar fra Informationssamlingen til din egen orientering:
Skønlitteratur:
Fra Dansk Bibliotekscenter:
Lektørudtalelse (15/32) 5 183 189 6 (V)
Kragh Jensen, Torben: Degnens forunderlige fortællinger/ forfatter: Torben Kragh Jansen. Redaktør: Nichas jacobsen. Mellemgaard – 233 sider.
Kort om bogen
Talende høns, gyldne hunde og højfolk. Alt dette kan man møde i denne eventyrsamling for voksne, som holder af skrøner og eventyr, og f. eks. brugbar som højtlæsningfor ældre på et plejehjem. Også interessant for personer med tilknytning til egnen omkring Nyborg.
Beskrivelse
En samling af 27 eventyr, som spænder fra sladderhistorier fra gamle dage, over skrøner til klassiske eventyr. I prologen fortæller forfatteren, at et fund af gamle kladdehæfter på Vindinge Gl. Skole ved Nyborg, har været inspiration for bogens fortællinger. Fortællingerne er af varieret længde og har titler som “Magda en Høne”, “Johannes sandfærdig” og “Lise Gåsepige”.
Vurdering
En fin samling af eventyr, sladderhistorier og gamle skrøner, hvoraf mange udspiller sig på landet rundt om på Fyn. Det er gennemgående velskrevne og underholdende fortællinger, hvor der ofte er en opbyggelig morale til sidst. Fundet af gamle kladdehæfter fra den gamle degn på Vindinge Gl. Skole danner en fin ramme om fortællingerne.
Andre bøger om samme emne/genre
En del af historierne har fællestræk med klassiske eventyr af f. eks. Grimm. Bjarne Nielsen Brovst har sin egen niche, med fortællinger fra Nordjylland, f.eks. serien “Originaler i Nordjylland”. Herværende udgivelse minder mig lidt om disse, blot med flere deciderede eventyrtræk.
Til bibliotekaren
Eventyr for voksne kan være svære at formidle, men denne samling placerer sig et sted mellem eventyr og egnshistorier og kan med fordel anskaffes, hvis man har et lånersegment blandt ældre.
Underskrevet Merete Trap
Feed back fra seniorklubben i Frørup:
15. november 2017:
Seniorklubben var samlet til Efterårsmøde i Frørup Forsamlingshus og Seniorklubbens komité havde fået forfatteren Torben Kragh Jensen fra Vindinge til at læse nogle af sine forunderlige fortællinger for os.
En gammel degn i Vindinge Landsbyskoles fjerne fortid har efterladt sig nogle gamle kladdehæfter, som rummer en skatkiste af folkelige fortællinger. Disse danner baggrund for Torbens bøger og hans levende fortælling denne eftermiddag her i forsamlingshuset.
Vi fik historierne om godt øl, tudser, drager – og efter kaffen, boller og æblekage – en lidt saftig og tankevækkende historie fra Paradishusene – alle med et fælles tema om kærlighed i forskellige afskygninger.